Håndtering af persondata – Databeskyttelse og håndtering af personoplysninger

For at kunne give dig den bedst mulige behandling, er vi nødt til at opbevare visse data om dig. Vi bruger eksempelvis digitale tjenester til administration og journalføring af vores aktiviteter. Som en del af dette indsamler og opbevarer vi personoplysninger såsom dit navn, CPR-nummer, kontaktoplysninger og helbredsoplysninger.

Vores ansvar

Behandlingen af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR). Vi har ret til at opbevare og behandle personoplysninger, da de er nødvendige for, at vi kan udføre vores arbejde.

Dine rettigheder

Du har ret til at anmode om at få indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig. Du kan også anmode om at få rettet eller slettet dine personoplysninger. Hvis du vil vide, hvilke personoplysninger vi har opbevaret om dig, eller hvis du ønsker at få dem rettet, kan du sende os en besked. Vi besvarer gerne dine spørgsmål om personoplysninger, men du kan også henvende dig til Datatilsynet, hvis du mener, at vi behandler dine personoplysninger forkert.

Hvad sker der med dine oplysninger, når du afslutter din behandling hos os?

Vi opbevarer ikke dine personoplysninger længere end nødvendigt. Der er dog oplysninger, som vi ifølge lovgivningen er forpligtet til at opbevare i en vis periode, såsom din journal eller administrative oplysninger, for eksempel fakturadata.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, kan du kontakte os på info@almpsykiatri.dk.